Måling af puls, åndedrætsfrekvens og blodtryk.
I hvile og under arbejde.
Af Thorbjørn Jensen 
Copyright© turboweb.dk

Formål: 
  1. At belyse nogle simple fysiologiske tilpasninger når mennesket går fra hvile til fysisk aktivitet.
  2. At blive fortrolig med nogle basale idrætsfysiologisk begreber og termer.
Materialer:
  • Kondicykel
  • Metronom
  • Stopure
  • Stort ur
  • Elektronisk pulsmåler
  • Blodtryksmåler

 

Metode:
En pulsmåler sættes på forsøgspersonen (FP), der lægger sig ned og slapper af. Noter pulsen hvert 30 sekund og aktiver memoryfunktionen. Efter 5 minutters hvile sætter forsøgspersonen sig op på kondicyklen og arbejder 5 minutter med ~70 Watt. Dette gøres ved at sætte metronomen på 140 (70 omdrejninger pr. minut) og indstille modstanden på svinghjulet på 1 kp (drej på det blå håndtag). 

Efter 5 minutter sættes belastningen op til ~140 Watt, dvs. metronomen holdes på 140, men modstanden på svinghjulet øges til 2 kp. Tilsvarende øges arbejdsbelastningen yderligere 2 gange til 210 Watt (3kp) og 280 Watt (4kp).

Efter den sidste 5 minutters arbejdsperiode lægger forsøgspersonen sig igen ned, og pulsen måles i endnu 7 minutter.

Undervejs registreres og måles pulsfrekvens, åndedrætsfrekvens og blodtryk efter følgende arbejdsplan:

Tabel 1:
  Hvile Arb. 1 Arb. 2 Arb. 3 Arb. 4 Recovery
Tid:

0-5min.

5-10min 10-15min 15-20min 20-25min 25-32min
Puls:

Hvert ½minut hele perioden.

Ånde.fr:    ↑   ↑  ↑                                                   ↑      ↑     ↑
Blodtryk:    ↑   ↑  ↑                                                   ↑      ↑     ↑
  • Åndedrætsfrekvens: Læg en håndryg 10cm over FP´s mund. Når I mærker en udånding starter du et stopur, og tæller antallet af udåndinger på et halvt minut. Resultatet ganges da med 2. I skal måle åndedrætsfrekvens 3 gange i løbet af hvile og recovery, og i det sidste minut af hver arbejdsbelastning.
  • Blodtryk: Måles automatisk med en blodtryksmåler. Manchetten sættes i hjerte højde på overarmen. I skal måle blodtryk 3 gange i løbet af hvile og recovery, og i det sidste minut af hver arbejdsbelastning.
  • Puls: Måles automatisk på et ur, der får et signal hver gang der registreres en elektrisk spændingsforskel hen over pulsbæltet på brystet. Pulsfrekvensen noteres fortløbende minimum hvert ½minut igennem hele forsøget. Prøv undervejs at måle pulsen manuelt på håndleddet via et stopur.
Resultater og databehandling.
  • Indsæt pulsværdierne og de respektive tider i en tabel (laves selv).
  • Lav en pulsgraf på millimeterpapir, hvor du afsætter puls som funktion af tiden. (Puls op af Y-aksen og tiden ud af X-aksen.
  • Bestem en hvilepuls og en steady state puls for hver arbejdsintensitet. Indføres i tabel 2.
  • Lav en kurve på millimeterpapir, med steady state puls som Y-akse og arbejdsintensitet (I watt) som X-akse.
  • Lav en graf for åndedrætsfrekvens ala Tybjergs fig. 1,3. Dvs. X-aksen: Arbejdsbelastning i Watt og Y-aksen: Åndedrætsfrekvens.
  • De fundne steady state pulsfrekvenser, åndedrætsfrekvenser og blodtryksmålinger indsættes i et skema, som fx. tabel 2.

Tabel 2:
Arbejdsbelastning
(Watt)
Puls 
(steady state)

(Slag/min)
Åndedræts frekvens
(Åndedræt/min)
Blodtryk 
(Syst./diast.)
(mmHg)

Hvile

  1. 1.
2. 2.
3. 3.
70      
140      
210      
280      
Recovery   1.  1.
2. 2.
3. 3.
Rapport vejledning:
  • Rapporten udarbejdes efter regler for opbygning af sådanne. Dvs. med 1) formål, 2) Teori, 3) Materialer og metode, 4) Resultater, 5) diskussion, 6) Fejlkilder, 7) Konklusion
  • Ad. 3) Teori: Inddrag relevant teori til forsøget. Fx. omkring pulsfrekvens i hvile og under arbejde. Hvad betyder steady state osv. Blodtryk - systolisk og diastolisk? Lungeventilation i hvile og under fysisk arbejde.
  • Ad. 4 Resultater: Lav de omtalte grafer og skemaer.
  • Ad. 5 Diskussion: Det er her du kan diskutere de fundne resultater. Er de som du forventede, og er der overensstemmelse med hypotesen? Diskussionen bør indeholde kommentarer til alle de fundne resultater. Inddrag også følgende spørgsmål:
1) Åndedrætsfrekvensen påvirkes af forskellige arbejdsbelastninger. Kom med et bud på hvor stor FP´s åndedrætsdybde er i hvile og under de 4 arbejdsbelastninger? Når du har estimeret åndedrætsdybderne kan du beregne lungeventilationen: Se evt: her

2) Kommenter FP´s blodtryk i hvile i forhold til de normal værdier I kender?

3) Hvorfor bliver steady state pulsen højere for hvert trin arbejdsbelastningen stiger? Inddrag gerne ord som slagvolumen (SV), minut volumen (MV) og fordeling af denne under arbejde.