Rapport skrivning

(Fra Uvm´s vejledning: "Skriv i biologi")

 
Den traditionelle måde at arbejde skriftligt på i biologi, er ved udfærdigelse af laboratoriejournaler og rapporter. Laboratoriejournaler er elevens egne notater og optegnelser i forbindelse med et forsøg. Rapporten er en skriftlig formidling af et teoretisk eller eksperimentelt arbejde til en modtager. Der er derfor to ting som er særdeles vigtige når man skriver en rapport
 
Rapporten skal være formuleret præcist, og den skal være saglig og objektiv. Det skal fremstå klart for læseren hvorledes resultaterne er fremkommet, og konklusionen skal være velbegrundet. Med andre ord et mislykket forsøg skal fremstå som sådant, og der skal ikke "pyntes" hverken på resultater eller konklusion.
Rapporten skal være velformuleret og letlæselig for modtageren, der skal derfor disponeres fornuftigt, og sprog og sætningsopbygning skal være i orden.
 
Rapportskrivning foregår efter de kendte forskrifter:
Opstillingen skal være klar og overskuelig med en tydelig markering af overskrifterne til hvert afsnit, så man kan se hvad der er formål, teori, fremgangsmåde osv. Der skal være en god linieafstand, og brede marginer. Det er en fordel at anvende tekstbehandling og evt. regneark.
 
Rapportskrivning
For at kunne skrive en fyldig rapport skal man have gjort personlige notater under udførelsen af et forsøg. Disse personlige notater er kun til en selv og behøver derfor ikke være så formfuldendte, men dog alligevel så klare og tydelige at de giver et godt grundlag til rapporten. Heri nedskrives fremgangsmåde, eventuelle ændringer i forhold til vejledningen, kladde til resultater (gerne i skemaform), stikord om resultaterne og eventuelle spørgsmål og konklusioner man kommer i tanker om undervejs. Ofte vil det være en god idé at styre notaterne efter de samme punkter som en rapport senere skal bygges op over.
   
En biologirapport skal give læseren svar på følgende:
  • Hvad er der undersøgt?
  • Hvordan er det gjort?
  • Hvad er der kommet ud af det?
  • Hvilken betydning kan det have?

Læseren er dig selv og din lærer. For at arbejdsbyrden og udbyttet for os begge kan blive af et rimeligt omfang, er det nødvendigt, at rapporten er skrevet sådan, at vi begge hurtigt forstår hele indholdet, når vi ser den - også lang tid efter at du har udført det pågældende forsøg. (Rapporterne skal bl.a. bruges i eksamenssituationen). Derfor bedes du udarbejde rapporten så den indeholder nedenstående punkter i den angivne rækkefølge:

 
Rapportens opbygning:
   
  Forsøgets titel: Du laver en forside med forsøgets titel, nummer, navn og klasse.
   
  Forsøgets formål: Her noteres formålet med forsøget. Ofte vil det være en hypotese, der skal afprøves, men formålet kan også være at lære et apparatur eller en fremgangsmåde at kende.
   
  Forsøgets teori: Her noteres relevant teori til forsøget. Relevant teori kan være fagbegreber, kemiske/biokemiske reaktioner eller andre teoretiske forhold af relevans for undersøgelsen.
   
  Forsøgets hypotese(r): Ofte kan det være godt at formulere en eventuel hypotese som et selvstændigt afsnit. Hypotesen opstilles typisk på baggrund af den opstillede teori fra teori afsnittet.
   
  Materiale: Under dette punkt anføres i rækkefølge den anvendte organisme, hvis du har anvendt dyr eller planter, det øvrige materiale (f.eks. kemikalier) og apparatur (f.eks. en vægt).
Såfremt der ikke er afvigelser fra den trykte vejledning, og såfremt læreren har meddelt det, kan du nøjes med en henvisning til vejledningen, der i så fald vedlægges rapporten
   
  Fremgangsmåde: Under dette punkt beskriver du, hvordan forsøget er udført. Gør det så kort og klart som muligt og i logisk r rækkefølge. Skriv hvad du har gjort, dvs. brug jeg form. Det kan i mange tilfælde være en fordel at indsætte en tegning af forsøgsopstillingen. Derved spares der mange ord samtidig med, at overskueligheden øges betydeligt.
I øvrigt kan du også for dette punkts vedkommende undtagelsesvis nøjes med en henvisning til den trykte vejledning.
   
  Resultater: Alle iagttagelser og målinger (data) skal naturligvis med i rapporten. I det omfang det er muligt og rimeligt, skal resultaterne af hensyn til overskueligheden anføres i skemaform, tabelform og i kurveform. Husk at medtage enheder både i tabellerne og langs kurvernes akser. Alle kurver skal desuden være forsynet med tekst, der angiver, hvad kurven viser (f.eks. Antal gærceller som funktion af gæringstiden).
Resultater som er uventede (nogle ville fejlagtigt kalde dem forkerte) anføres også.
   
  Diskussion: Under dette punkt diskuteres forsøgsresultaterne (både de forventede og de uventede). Dette gøres ved, at man analyserer og tolker de opnåede resultater. Ofte indeholder den trykte vejledning nogle diskussionsspørgsmål, der skal besvares. Sådanne spørgsmål skal tjene som inspiration og ikke som irritation. Det betyder for det første, at spørgsmålet ikke skal gentages i rapporten og dernæst besvares med et ja eller nej. For det andet er det ikke sikkert, at spørgsmålene diskuteres mest hensigtsmæssigt i den rækkefølge, de er anført i vejledningen.
   
  Konklusion: Som afslutning på rapporten anføres den konklusion, som kan drages ud fra forsøgsresultaterne. Ofte vil det være en stillingtagen til den hypotese, som blev efterprøvet ved forsøget. Mens diskussionen som regel er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så præcist som muligt.
Konklusionen skal være en konklusion på det der var forsøgets formål.
   
  Tillæg: Under laboratoriearbejdet vil man ofte få ideer til forbedringer af forsøget eller til en udvidelse af forsøget. Som regel vil der ikke være tid til rådighed til at udføre disse supplerende forsøg, men de bør beskrives i et tillæg til rapporten, ligesom der på dette sted kan anføres kritik af forsøget. Her bør også indføres overvejelser om fejlkilder og usikkerheder.
Såfremt du har anvendt litteratur ud over lærebøgerne, bør det ligeledes medtages - under overskriften: Litteratur.
   
Angående kurvetegning
  • Giv tegningen en titel.
  • Sørg for at Y angives som funktion af X.
  • Foretag en hensigtsmæssig inddeling af akserne
  • Angiv benævnelse og enhed på alle akserne.
  • Marker et punkt med prik, kryds eller anden klar signatur
  • Få punkter forbindes med rette linier - mange punkter med en tendenskurve.
  • Hvis værdier mangler stiples linier
  • Lav evt. zig-zag på aksen, så du kan starte ved en ønsket værdi og måske udelade et antal værdier på aksen, så fremstillingen bliver klar.
  • Evt. usikkerhed angives.
  • 2 kurver, der skal sammenlignes skal have samme enheder på akserne.
  • Mulige funktioner: Retlinet sammenhæng, eksponentialfunktion, korrelation, ligefrem proportionalitet, omvendt proportionalitet.