|
Den traditionelle måde at arbejde
skriftligt på i biologi, er ved udfærdigelse af laboratoriejournaler
og rapporter. Laboratoriejournaler er elevens egne notater og
optegnelser i forbindelse med et forsøg. Rapporten er en skriftlig
formidling af et teoretisk eller eksperimentelt arbejde til en
modtager. Der er derfor to ting som er særdeles vigtige når man
skriver en rapport |
|
Rapporten skal være formuleret
præcist, og den skal være saglig og objektiv. Det skal fremstå klart
for læseren hvorledes resultaterne er fremkommet, og konklusionen
skal være velbegrundet. Med andre ord et mislykket forsøg skal
fremstå som sådant, og der skal ikke "pyntes" hverken på resultater
eller konklusion.
Rapporten skal være velformuleret og letlæselig for modtageren, der
skal derfor disponeres fornuftigt, og sprog og sætningsopbygning
skal være i orden. |
|
Rapportskrivning foregår efter de
kendte forskrifter:
Opstillingen skal være klar og overskuelig med en tydelig markering
af overskrifterne til hvert afsnit, så man kan se hvad der er
formål, teori, fremgangsmåde osv. Der skal være en god linieafstand,
og brede marginer. Det er en fordel at anvende tekstbehandling og
evt. regneark. |
|
Rapportskrivning |
For at kunne skrive en fyldig
rapport skal man have gjort personlige notater under
udførelsen af et forsøg. Disse personlige notater er kun til
en selv og behøver derfor ikke være så formfuldendte, men dog
alligevel så klare og tydelige at de giver et godt grundlag
til rapporten. Heri nedskrives fremgangsmåde, eventuelle
ændringer i forhold til vejledningen, kladde til resultater
(gerne i skemaform), stikord om resultaterne og eventuelle
spørgsmål og konklusioner man kommer i tanker om undervejs.
Ofte vil det være en god idé at styre notaterne efter de samme
punkter som en rapport senere skal bygges op over. |
|
|
En biologirapport
skal give læseren svar på følgende: |
- Hvad er der undersøgt?
- Hvordan er det gjort?
- Hvad er der kommet ud af det?
- Hvilken betydning kan det have?
Læseren er dig selv og din lærer. For at arbejdsbyrden
og udbyttet for os begge kan blive af et rimeligt omfang,
er det nødvendigt, at rapporten er skrevet sådan, at vi
begge hurtigt forstår hele indholdet, når vi ser den -
også lang tid efter at du har udført det pågældende
forsøg. (Rapporterne skal bl.a. bruges i
eksamenssituationen). Derfor bedes du udarbejde rapporten
så den indeholder nedenstående punkter i den angivne
rækkefølge: |
|
|
Rapportens
opbygning: |
|
|
|
Forsøgets titel: Du
laver en forside med forsøgets titel, nummer, navn og klasse. |
|
|
|
Forsøgets formål:
Her noteres formålet med forsøget. Ofte vil det være en
hypotese, der skal afprøves, men formålet kan også være at
lære et apparatur eller en fremgangsmåde at kende. |
|
|
|
Forsøgets teori:
Her noteres relevant teori til forsøget. Relevant teori kan
være fagbegreber, kemiske/biokemiske reaktioner eller andre
teoretiske forhold af relevans for undersøgelsen. |
|
|
|
Forsøgets hypotese(r):
Ofte kan det være godt at formulere en eventuel hypotese som
et selvstændigt afsnit. Hypotesen opstilles typisk på baggrund
af den opstillede teori fra teori afsnittet. |
|
|
|
Materiale: Under
dette punkt anføres i rækkefølge den anvendte organisme, hvis
du har anvendt dyr eller planter, det øvrige materiale (f.eks.
kemikalier) og apparatur (f.eks. en vægt).
Såfremt der ikke er afvigelser fra den trykte vejledning, og
såfremt læreren har meddelt det, kan du nøjes med en
henvisning til vejledningen, der i så fald vedlægges rapporten |
|
|
|
Fremgangsmåde:
Under dette punkt beskriver du, hvordan forsøget er udført.
Gør det så kort og klart som muligt og i logisk r rækkefølge.
Skriv hvad du har gjort, dvs. brug jeg form. Det kan i
mange tilfælde være en fordel at indsætte en tegning af
forsøgsopstillingen. Derved spares der mange ord samtidig med,
at overskueligheden øges betydeligt.
I øvrigt kan du også for dette punkts vedkommende
undtagelsesvis nøjes med en henvisning til den trykte
vejledning. |
|
|
|
Resultater: Alle
iagttagelser og målinger (data) skal naturligvis med i
rapporten. I det omfang det er muligt og rimeligt, skal
resultaterne af hensyn til overskueligheden anføres i
skemaform, tabelform og i kurveform. Husk at medtage enheder
både i tabellerne og langs kurvernes akser. Alle kurver skal
desuden være forsynet med tekst, der angiver, hvad kurven
viser (f.eks. Antal gærceller som funktion af gæringstiden).
Resultater som er uventede (nogle ville fejlagtigt kalde dem
forkerte) anføres også. |
|
|
|
Diskussion: Under
dette punkt diskuteres forsøgsresultaterne (både de forventede
og de uventede). Dette gøres ved, at man analyserer og tolker
de opnåede resultater. Ofte indeholder den trykte vejledning
nogle diskussionsspørgsmål, der skal besvares. Sådanne
spørgsmål skal tjene som inspiration og ikke som irritation.
Det betyder for det første, at spørgsmålet ikke skal gentages
i rapporten og dernæst besvares med et ja eller nej. For det
andet er det ikke sikkert, at spørgsmålene diskuteres mest
hensigtsmæssigt i den rækkefølge, de er anført i vejledningen.
|
|
|
|
Konklusion: Som
afslutning på rapporten anføres den konklusion, som kan drages
ud fra forsøgsresultaterne. Ofte vil det være en stillingtagen
til den hypotese, som blev efterprøvet ved forsøget. Mens
diskussionen som regel er fyldig og bredt formuleret, skal
konklusionen være kortfattet og formuleret så præcist som
muligt.
Konklusionen skal være en konklusion på det der var forsøgets
formål. |
|
|
|
Tillæg: Under
laboratoriearbejdet vil man ofte få ideer til forbedringer af
forsøget eller til en udvidelse af forsøget. Som regel vil der
ikke være tid til rådighed til at udføre disse supplerende
forsøg, men de bør beskrives i et tillæg til rapporten,
ligesom der på dette sted kan anføres kritik af forsøget. Her
bør også indføres overvejelser om fejlkilder og usikkerheder.
Såfremt du har anvendt litteratur ud over lærebøgerne, bør det
ligeledes medtages - under overskriften: Litteratur. |
|
|
Angående
kurvetegning |
- Giv tegningen en titel.
- Sørg for at Y angives som funktion af X.
- Foretag en hensigtsmæssig inddeling af akserne
- Angiv benævnelse og enhed på alle akserne.
- Marker et punkt med prik, kryds eller anden klar
signatur
- Få punkter forbindes med rette linier - mange
punkter med en tendenskurve.
- Hvis værdier mangler stiples linier
- Lav evt. zig-zag på aksen, så du kan starte ved en
ønsket værdi og måske udelade et antal værdier på aksen,
så fremstillingen bliver klar.
- Evt. usikkerhed angives.
- 2 kurver, der skal sammenlignes skal have samme
enheder på akserne.
- Mulige funktioner: Retlinet sammenhæng,
eksponentialfunktion, korrelation, ligefrem
proportionalitet, omvendt proportionalitet.
|
|
|
|