Anatomi

Sædemusklerne:

fig. 1

fig. 2

Sædemusklerne er anordnet i tre lag, således at man mest overfladisk finder m. gluteus maximus, dernæst m. gluteus medius og i dybden m. gluteus minimus.

M. gluteus maximus: 6-7cm tyk massiv rombe formet muskel der ligger i 2. lag. Ud: På bageste del af hoftebenet, men udspringet fortsætter over på bagsiden af korsbenet (os sacrum) og halebenet (os coccygis). In: Dybe fibre via en kraftig sene på ydersiden øverst på lårbenet. Resterende og største del af muskelmassen sender senefibre nedad på ydersiden af låret for at fortsætte i tractus iliotibialis. Tractus iliotibialis er en længdeløbende sene forstærkning på 2-3 fingersbredder; der forløber fra hoftebenskammen til skinnebenet

Funktion: Først og fremmest en kraftig extensor for hofteleddet. Musklen kan lave udadrotation og både ad- og abducere i hoften. M. gluteus maximus er relativt afslappet i den stående stilling og under gang, men kan sætte ind med meget stor kraft under løb og hop, samt ved overgangen fra siddende til stående.

M. gluteus medius: En kraftig bred muskel. Ud. Stort felt på øverste del af hoftebenet. In. Fibrene konvergere (samler sig) mod en stor affladet sene som fæstner på ydersiden øverst på lårbenet (højere oppe end m. gluteus maximus).

Funktion: Hovedvirkning er abduktion i hofteleddet. Desuden stor betydning for stabiliteten i hofteleddet.

M. gluteus minimus: En flad, vifteformet muskel. Ud: Forreste og nederste del af lateralfladen (ydersiden) af hoftebenet. In: Fibrene konvergerer og fæstner på ydersiden øverst på lårbenet.
Funktion: Virker først og fremmest abducerende på hofteleddet

M. tensor fasciae latae

Hasemusklerne

Gm: m. gluteus maximus
St: m. semitendinosus
Sm: m. semimembranosus
Bi: m biceps femoris

Cl: Caput longum m. biceps
femoris:
St: m. semitendinosus
Sm: m. semimembranosus

Cb: Caput longum m.
biceps femoris
St: m. semitendinosus
Sm: m. semimembranosus

Denne muskelgruppe består af tre muskler, der alle har udspring oppe fra de runde buer på hoftebenet. Musklerne fæstner på begge underbensknogler, således at m. biceps femoris fæstner på lægbenet, mens m. semitendinosis og m. semimembranosis fæstner på skinnebenet.

M. biceps femoris: Musklen har som navnet antyder to hoveder. Et langt og et kort.
Caput longum: Ud: Tyk sene fra de runde buer på hoftebenet (tuber ischiadicum), som den har fælles med m. semitendinosus. (Se fig B, Cl). In: Se Caput breve.
Caput breve: Ud: Fra bagsiden af lårbenet (ca. midt på. Se fig C, Cb). In: De to hoveder smelter sammen i den nederste del af låret, hvorefter de i en fælles sene hæfter på lægbenets hoved (Caput fibula).

M. Semitendinosis: Tendo betyder sene, hvoraf musklen har fået sit navn, idet den er senet i sin nederste halvdel. Ud: Sammen med Caput longum på hoftebenets bue (tuber ischiadicum). In: Senen fæstner på den udvendige side af skinnebenet (tibia), lige under ledskålen.

M. semimembranosus: Musklen har fået sit navn, fordi den øverste del udgøres af en membran agtig tund sene. Ud: Tra tuber isciadicum (som de andre). In: Fæstesene som begynder langt oppe på musklens inderste side, fæster tre steder dels på skinnebenet og nederst på lårbenet.

Funktion: Som to-ledsmuskler kan hasemusklerne lave extension i hofteledet og flexion i knæleddet. Selvom hasemusklerne som extensorer af hofteleddet er langt svagere end m. gluteus maximus har de dog meget betydning ved den stående stilling og under gang.

Indadførere i hoften

Muskelgruppen til at samle benene består af 5 selvstændige muskler. De udspringer alle fra området omkring buerne på hoftebenet og hæfter på indersiden af lårbenet.

M. pectineus: Flad og kantet. In: Øverste del af lårbenets inderside.

M. adductor longus: (den lange indadfører): Flad og trekantet. In: Et område ca. midt på lårbenets inderside.

M. adductor brevis: Flad og trakantet. Brevis er for det meste dækket af longus. In: Den øverste trediedel af lårbenets inderside.
M. adductor magnus: En mægtig, trekantet og tyk muskel. In: Hele de nederste 2/3 af lårbenets inderside. Desuden har magnus en extensorkomponent, idet nogle af de bageste fibre går direkte ned og hæfter med en kraftig sene på bagsiden af lårbenet lige over led hovedet.

M. gracilis: Lang og båndformet. In: Fæstesenen passerer forbi knæleddet og hæfter på tibias forkant tæt på senen fra m. semitendinosis.

Funktion: Muskelgruppen sørger for adduktion (indadføring) af lårbenet. M. addukter magnus er klart den kraftigste, og den kan endvidere pga. de dybe fibre også medvirke til extension (strækning) af hoften.

Knæ strækkerne.

Lårets forreste muskel gruppe udgøres af m. sartorius og m. quadriceps femoris. M. quadriceps femoris er legemets største muskel (vægt ca. 11½kg). Den består af fire portioner, nemlig en toledsmuskel, m. rectus femoris, som strækker sig fra bækkenet til skinnebenet, og tre et ledsmuskler, mm. vastus medialis, lateralis og intermedius, som forløber mellem lårbenet og skinnebenet.

M. rectus femoris: En bipennat muskel. Ud: Fra en sene midt på forsiden af hoftebenet, og en sene på hoftebenet lige over hofteleddet. In: Den bipenate muskel overgår i en sene en hånds bredte over knæskallen og hæfter via den fælles quadriceps sene på de ru fremspring på skinnebenet lige under knæleddet.

De andre tre muskelportioner lader sig kun vanskeligt adskille. Musklerne har et udstrakt tilhæftningsflade til lårbensskaftet. M. vastus medialis og m. vastus lateralis forløber henholdsvis indvendigt og udvendigt i forhold til m. rectus femoris, mens m. vastus intermedius repræsenterer musklens dybeste del. Se figur.

M. sartorius: En lang remformet muskel som forløber skråt hen over de firhovedet knæstrækker. Ud: på hoftebenet forside ca. midt på. Musklen løber skråt nedad låret. In: På skinnebenets inderside lige under knæleddet.

Den firhovede knæstrækker er først og fremmest knæleddets kraftige extensor. M. rectus femoris kan endvidere fremkalde hoftebøjning, som fx. i forbindelse med spark til en bold.

Hoftebøjerne:

Ved hoftemusklerne forstås de muskler, der spænder mellem bækkenet og den øverste del af lårbenet. Lændehoftebensmusklen (m. iliopsoas) består af to muskel portioner, m. iliacus og m. psoas major.

M. iliacus: En vifte formet muskel. Ud: Fra en bred vifte på på hoftebenskarmen. Musklen samler sig (konvergere) og smelter sammen med den udvendige del af m. psoas major. In: I en fælles sene med m. psoas major på lårbenets forreste øverste del.

M. psoas major: En aflang muskel. Den der på slagtedyr kaldes mørbrad. Ud: Dels fra siderne af hvirvelbuerne på rygsøjlens nederste del (T_XII-L_V), og fra snipper fra forfladen af lændehvirvlernes tværtappe.

Lændehoftebensmusklen er hofteleddets vigtigste udadrotator, og er desuden en udadrotator.

Underbenets muskler bagfra

Plantarflexion (det at strække foden) varetages muskelgruppen der sidder på bagsiden af benet, lægen. Lægmusklen (m. triceps surae) er hos mennesket usædvanligt udviklet, idet den sammen med den store sædemuskel (m. gluteus maximus) og den firhovede knæstrækker (m. quadriceps femoris) konsulidere underextremiteten i dens egenskab af støttepille. Musklen virker på en lang en lang vægtstangsarm og plantarflekterer med en stor kraft foden. Som det fremgår af navnet, består musklen af tre portioner, nemlig en overfladisk del, den to hovede lægmuskel (m. gastrocnemius), der har to udspringshoveder, og en dybtliggende del, flyndermusklen (m. soleus). Den fælles sene, achillessenen, hæfter på hælbenet.

M. gastrocnemius: Den to hovede lægmuskel. Ud: den inderste portion udspringer fra bagsiden af den inderste del af lårbenet lige over ledhovedet, mens den yderste portion udspringer et tilsvarende sted, bare på den yderste del af lårbenets bagside. In: De to hoveder samles ca. midt på lægen over i en stor bred sene (aponerose). Aponerosen afsmalles nedad og forenes med senen for m. soleus (flyndermusklen) i achillessenen.0

M. soleus: FlyndermusklenPå grund af formen har man sammenlignet den med en sål eller en flynder (heraf flyndermuskel). Størstedelen af musklen er dækket af m. gastrocnemius, men under midten af underbenet er den bredere end dennes hæfte sene og kan derfor ses på begge sider. Ud: På bagfladen af de to underbensknogler. Fra den øverste del af lægbenets (fibula) bagflade og en stor senebue, der spænder mellem de to knogler. In: Muskelfibrene er korte, idet de forløber bagud-nedad til hæftesenen, som et stykke under midten af underbenet (crus) vokser sammen med m. gastrocnemius og danner achillessenen.

Achillessenen (Tendo calcaneus) er den største og stærkeste sene i legemet. Vinklen mellem senen og den øverste del af hælbenet udfyldes af fedtvæv og en stor, tykvægget bursa.

M. triceps surae er først og fremmest en kraftig plantarflexor af foden. Ved bøjet knæled er m. gastrocnemius dog så kort, at den ikke yderligere kan forkortes selv ved kontraktion. Desuden inverterer (indadfører) m. triceps surae foden

M. triceps surae er overordentlig vigtig ved gang, løb og spring.

Desuden ligger der en række mindre flexorer på underbenet m. plantaris (som ofte helt mangler), m. flexor hallucis longus, m. flexor digitorum longus og m. tibialis posterior. De tre sidste er helt gemt bag m. triceps surea.

Underbenets forreste muskelgruppe:

Extensorerne i foden ligger en lille loge, som begrænses af lægbenet (fibula), skinnebenet (tibia), en membran ml. de to knogler, og nogle flere membraner....... Musklerne har som det ses ikke megen plads i den snævre loge, hvilket kan forklare anstrengelsesprovokerede smerter i muskelgruppen (tibialis anterior syndromet). Alle inserssionssenerne (hæftesenerne) er nedbundet i nogle senebånd ved overgangen til foden, hvor de hæfter, se Es og Ei på figuren.

M.tibialis anterior (den forreste skinnebensmuskel) er den mest største muskel i extensorgruppen. Ud: Den udspringer fra skinnebenets yderside. In: En flad insertionsene krydser hen over fodryggen for at hæfte på nogle mellemfods knogler.

Foruden m. tibialis anterior består denne forreste gruppe af m. extensor hallucis longus, m. extensor digitorum longus, m. peroneus longus,m. peroneus brevis og m. peroneus III:

Overarmens muskler set forfra