|
Knogler |
|
|
| Et menneske indeholder omkring 200
knogler, som opbygget omkring hvirvelsøjlen danner skelettet.
Skelettets knogler udgør ca. 1/7 del af legemets vægt. |
|
|
|
Funktion: |
- |
Mekanisk støtte (støtteapparat for
bløddelene) |
| - |
Afstivning (giver legemet fasthed) |
| - |
| Beskyttende funktion: |
Hovedskallen |
|
Omgiver livsvigtige organer. fx.
hjerne, rygmarv, lunger og hjerte. |
| |
Rygsøjlen |
|
| |
Brystkassen |
|
|
| - |
Legents vigtigste kalcium (ca. 97%) og
fosforreserver. |
|
|
|
| Består af: |
- |
Knoglevæv, som er
en levende substans men fast fordi den er imprægneret med
kalcium salte. |
|
| |
|
|
|
Typer: |
1. |
Lange knogler
(rørknogler), findes i extremiteterne (dvs. arme + ben).
|
| |
|
| |
- I reglen: |
3 flader adskilt af 3 knogler |
|
| |
|
|
| |
2. |
Flade knogler: Danner
fortrinsvis vægge for legemets huler, fx. brystbenet,
ribbenene, hoftebenene, skulderbladet samt mange
kranieknogler. Deres store fladearealer giver
god fæste for muskulaturen |
| |
|
|
| |
3. |
Korte knogler: Hånd og
fod |
|
 |
|
| |
|
|
| |
4. |
Uregelmæssige knogler: Knogler der
vanskeligt lader sig klassificere, fx. hvirvelsøjlens knogler. |
|
| |
|
|
| Struktur: |
1. |
En fast tilsyneladende kompakt masse, substantia
compacta |
| |
|
|
| |
2. |
Fine bjælker eller blade der krydser hinanden i
forskellige retninger under dannelse af et svampeagtigt
netværk, substantia spongiosa. |
| |
|
|
| Knoglernes
bløddele: |
|
 |
| |
Benhinden: |
- Beklæder hele knoglen (- ledenderne) |
| |
|
- Bindeled ml. muskelsenerne og knoglerne. |
| |
|
- Blodkar (giver næring til knoglevævet) |
| |
|
- Tykkelsesvækst. |
| |
|
|
| |
Ledbrusk: |
- Beklæder knogleender der vender mod ledhulerne. Fx.
hofteled. |
| |
|
- Glatte (giver god bevægelse uden friktion) |
| |
|
- Brusksubstansen repræsenterer et mod slid
modstandsdygtigt lag. |
|
| |
| |
| |
Knoglemarv: |
- |
Udfylder alle hulheder i
knoglens indre |
| |
|
- |
Hos voksne ca. 2½kg,
hvoraf 1½kg er aktivt som bloddannende. |
| |
|
Knoglernes udvikling: |
| |
- Tidlige fosterstadier: Kun et
bindevævsskelet. |
| |
- Noget senere udvikles et bruskskelet. |
| |
| - Forbening: |
Begynder i 2.-3. fostermåned |
| |
Afsluttes i 17-18 års alderen. |
| |
|
|
| |
|
Bevægelse via led: |
| Ved et led forstås
en bevægelse mellem to eller flere skeletdele.
Led kan opdeles i ægte og uægte led, hvor ægte
led, til forskel fra uægte led, har en ledhule med
ledvæske. Uægte led er led uden ledhule og der kan
kun forekomme små bevægelsesudslag. I uægte led er
knoglerne forbundet med bindevæv (ledbånd og
symfyser). Uægteled findes fx. ml. knoglerne i |
|
|
 |
|
| bækkenringen og forbindelsen mellem
hvirvellegemerne i hvirvelsøjlen. |
| |
| Ægte led: |
 |
| - |
Ledbrusk: Mellem 0,2 og
6mm tyk. Gør ledenderne glatte, dvs. minimal friktion. |
| - |
Ledhulen: Snævert spalterum mellem
led-fladerne. Indeholder ledvæske (smørelse). |
| - |
Ledkapsel: En kraftig del yderst og
en tynd hinde inderst. Den yderste del er en stram
elastisk bindevævsstruktur, benævnt den fibrøse kapsel.
Den indre er et tyndt cellerigt lag, synovialismembran. |
| - |
Ledbånd: Eller ligamenter sidder
yderst på ledkapslen og forstærker ledkapslen. |
| - |
Ledvæsken dannes af det
indre ledkapsellag. En klar, sej, trådtrækkende væske.
Ledvæsken fungere som ernæringskilde samt beskyttelse af
ledbrusken. |
|
|
| |