|
I princippet kan man gå til eksamen som
selvstuderende i et hvilket som helst fag og tilhørende niveau der
udbydes den pågældende eksamenstermin. Du vil gå til eksamen sammen
med et hold der har fulgt undervisning i faget. Da der ikke er
eksamen på C-niveau, er det kun idræt valgfag
(B-niveau) der udbydes til eksamen. Tilmelding:
Tilmelding som selvstuderende foregår via
studievejledningen,
der vil sætte dig ind i de overordnede
vilkår som selvstuderende. De vil endvidere udlevere tlf. nummer på
den lærer/vejleder der har selvstuderende den pågældende termin.
Vejlederens/lærerens rolle:
Som selvstuderende må du ikke følge den
daglige undervisning, men du har krav på
vejledning i sammenlagt 1 og kun 1 time.
Denne time inkludere alt fra den første
telefonsamtale til personlige møder. I
praksis er der derfor kun tid til at
tale om praktiske detaljer, så som
fagets emner og indhold, fagets pensum
og eksamensformen. Det
forståelsesmæssige er helt overladt til
den selvstuderende selv.
Laboratoriekursus:
Idræt er et eksperimentelt fag. Som
selvstuderende bliver du derfor
automatisk tilmeldt et
laboratoriekursus. Der er mødepligt til
laboratoriedelen, ligesom tilhørende
rapporter skal godkendes for endelig
indstilling til eksamen. Din faglige
vejleder på skolen har ikke noget med
afholdelsen og godkendelse af
laboratoriekurset, da det foregår
andetsteds i byen.
Indstilling til eksamen:
Indstilling til eksamen sker under
forudsætning af, at den selvstuderende
har indleveret det med vejleder aftalte
eksaminationsgrundlag rettidigt og
gennemført laboratoriekursus.
Egentlig pensumliste eksisterer ikke
længere. I stedet skal der laves en
beskrivelse af
eksaminationsgrundlaget for
selvstuderende.
Eksamen:
Hos
undervisningsministeriet kan du læse
om prøveformen i idræt B, og se
eksempler på spørgsmål inden for den
teoretiske del af eksamen.
Eksamen foregår normalt over to dage.
Dag 1: Den praktiske del, Dag 2: Den
teoretiske del.
Eksamensplan for den praktiske prøve:
Dag 1
Eksamensrækkefølge
for den teoretiske prøve:
Dag 2
Hjælp! jeg skal til eksamen (pdf) - En vejledning til
at undgå eksamensnerver. Af Jane Brenøe.
|